Hobro på ski

4 dage på ski med All Inclusive.

Prisen er inkl. Færge med kahyt retur, lejlighed, spa og pool, +liftkort, skiundervisning, slutrengøring og mad i Stöten.

Sverige – Stöten i uge 10   6. - 11. Marts 2019

 

Området:
Vi tager til Stöten igen, der er et super godt skiområde for begyndere og let øvede.
Stöten er velegnet til børnefamilier, og der er flere skiparker. Samt et børneområde med lift og bakker for de mindste og begyndere. Der er endvidere fri adgang til svømmehal, spa og sauna.
www.stoten.se

 

Tidspunkt.
Vi mødes i Frederikshavn onsdag morgen kl. 08:00 d. 6. marts.
Færgen sejler kl. 09:15 – ankomst Oslo kl. 18:30. Vi er i Stöten samme aften.
Søndag over middag vender vi næsen hjemad via Oslo med ankomst i Frederikshavn mandag morgen d. 11/3 kl. ca. 07:00.

Transport
:
Vi kører i private personbiler. Alle biler skal fyldes op med min. 4 personer
Så vær venligst behjælpelig med at stille bil til rådighed eller have andre med op at køre.
Stationcars eller større biler er at fortrække, da man skal have ski/støvler og bagage med til 4 personer samt en mindre kasse forplejning. (Tagboks er et must)
Note: På biler med en total højde på over 2 meter (inkl. tagboks) er der et tillægsbeløb på 300kr.

Skiskole:
Skiundervisning er obligatorisk for alle og er inkl. i turprisen, torsdag, fredag og søndag. Vi tilstræber så små hold som muligt.
Der er undervisning 3 formiddage fra 09:00 – 12:00

 

Ophold:
Vi bor i lejligheder ca. 4 personer pr. lejlighed.  
Lejlighederne hedder Stöten Mitt, der ligger helt tæt på lift systemet og svømmehal og spa.
Som udgangspunkt bor man sammen med dem, man kører med.
Der er 2 soverum med hver 2 senge, samt 2 sovepladser i stuen på en sovesofa.
Der vil være småting, man selv skal medbringe.

Mad:
Der bliver sørget for indkøb af mad til alle dage i Stöten.
4 x morgenmad. 4 x middagsmad. 3 x aftensmad. I hver lejlighed tilbereder man selv maden.
På turen derop og hjem står man selv for forplejning.
Der kan forudbestille buffet  / aftensmad på hjemturen ved tilmeldingen til turen.
Pris: Aftenbuffet All incl. 289kr. pr voksen / Barn 4-15år 139kr. Bestilles og betales senest d. 4/12-2018

Priser
Prisen er inkl. Færge med kahyt retur, lejlighed, spa og pool, +liftkort, skiundervisning, slutrengøring og mad i Stöten.
Note: Alle priser pr. person hvor man er 4 personer pr. lejlighed, bil og kahyt.
Ønsker man mod betaling at være færre personer end 4 i en bil, kahyt eller lejligheden kontakt da turlederen.

Børn 0-7år: 2699kr.
Voksen uden liftkort: 2699kr.
Unge 8-15år: 3499kr.
Voksen 16-99år: 3699kr.
(Alders skæring er d. 6/3-2018)

 Deltagelse forudsætter medlemskab af Hobro skiklub.

Der er indregnet et uddannelsesbidrag på kr. 75,- i prisen pr. deltager. 

 

Tilmelding:

Tilmeldingen starter d. 28-08-2018 kl 20:00


Bindende tilmelding - depositum returneres ikke.
Depositum udgør 1000kr. pr. person. (man er først tilmeldt når depositum er registeret)
Restbeløbet betales senest d.4. december 2018

Læs tur folderen for tilmelding her : Link

Kontakt / spørgsmål, turleder Peter Bugge tlf. 20358355 eller send e-mail til



Vi glæder os til at se dig.

Hilsen
Peter Bugge Sørensen, Tlf. 0045 - 20 35 83 55

 

Youtube video - https://www.youtube.com/watch?v=A4yfswUN1x8


Se pistekort her

Foto fra Hobro På Ski






 
 
Hobro Skiklub | Gyvelvej 3 | 9500 Hobro | CVR: 29583498 | Tlf: +45 30270485 | hobroskiklub@hobroskiklub.dk