Velkommen
Seneste nyt
Information om uge 7
tirsdag d.15. maj 2012
Så er information og priser tilgængelige vedrørende uge 7 turen 2013. Det er igen til Zell am See hvor vi har været med succes de sidste 3 år. Læs meget mere og se flyeren på uge 7-siden.
Niels glæder sig til at modtage jeres tilmeldinger fra og med den 1. juni hvor tilmelding starter.
Christoffer Faarup modtager den Nordjyske Idrætspris
mandag d. 7. maj 2012
Hobro Skiklub ønsker Christoffer Faarup et stort tillykke med den Nordjyske idrætspris.
Christoffer var også sidste år indstillet til den pris, som han så rigeligt fortjener. Hobro Skiklub kan være meget stolte over, at Christoffer er medlem i netop vores klub. Christoffer er ikke bare Danmarks dygtigste skiløber. Han er også en rigtig god kammerat og et sympatisk ungt menenske. Et forbillede for klubbens unge skiløbere.
Der følger en god sum penge med prisen. Penge, som Christoffer har hårdt brug for i en sportsverden, hvor sponsorpengene ikke hænger på træerne.
Rul på mandag
søndag d. 6. maj 2012
HUSK nu at komme i AmbuParken mandag kl. 18.
Vi "ruller" allesammen - rulleskøjter, waveboard, løbehjul, cykel eller hvad du nu har lyst til.
Jesper Villumsen er klar på sine rulleskøjter og vil gerne "lege med" alle og laver forskellige sjove øvelser.
Vi er også nogle stykker, der går en rask tur med eller uden stave (og der er ingen begrænsninger)
Vi ses i AmbuParken kl. 18
En tragedie har ramt dansk skisport
onsdag d. 2. maj 2012
Nikolaj Fjellvang-Sølling, som vi alle kender fra DM-ugerne på Hafjell og Kvitfjell er på tragisk vis pludselig død af hjertestop, 36 år gammel.
Ære være med hans minde.
Dette er blot det seneste nyt. For mere; se de øvrige nyheder.