Torsdagsrul

Genvejen for hele familien til at få det bedst mulige ud af sin næste skitur på alper og fjelde. Skiferier bliver jo ikke billigere, udnyt muligheden nu, og få mere for pengene. Du vil opleve at hver af dine (og måske hele din families) skidage bliver både sjovere- og en halv eller en hel time længere, uden at benene er brugt op. 

NYHED, NU OGSÅ MED SKILEG: Der har været god gang i glade forældre fra uge 10 turen i Stöten, det har afstedkommet, dels at de selv har tilmeldt sig 2025 udgaven af turen, dels skaffet nye deltagere blandt deres venner. De har også forespurgt om torsdagstræningerne også er for familier med små børn. Derfor har Dorthe lovet at være tilstede som skilegsmor, mens de voksne træner på deres inliners. Dorthe og Jesper glæder sig begge- og håber på et godt fremmøde.

  • Hvor: Hobro Idrætscenter, Hal 1 (den gamle hal)
  • Hvornår: Hver torsdag 18:30-19:30, ikke i skolernes ferie samt ikke følgende datoer: 17-10-2024, 07-11-2024, 26-12-2024, 02-01-2025, 13-02-2025, 17-04-2025
  • Målgruppe: Alle medlemmer af Hobro Skiklub. Både børn, unge og voksne
  • Medbring: inliners (eller almindelige rulleskøjter), ski- eller cykelhjelm og håndledsbeskyttere.
  • Tilmelding: ikke nødvendig, bare mød op i Hobro Idrætscenter, Hal 1 (den gamle hal)

Hobro Skiklub har gennem mange år benyttet inliners som redskab til at hjælpe både begyndere og erfarne skiløbere på alle niveauer og alderstrin, med at indlære, forbedre, finpudse og automatisere deres skiteknik på alpine pister. Det kan måske undre at vi påstår at der stort set ikke findes en bevægelse som foretages på alpinski, der ikke kan foretages, og virker ens, på inliners. Motorik, balance og fysik udfordres – og du kan køre fuldstændig som det passer dig, eller deltage i lektioner hvor flere af klubbens egne instruktører underviser i nøjagtig samme øvelser som skiskoler over hele verden benytter.


Det foregår i Hobro Idrætscenters ældste hal med det relativt bløde gulv. Følelsen ved at køre rigtige carvede sving når man ruller afsted på sådan et fuldstændig jævnt og fladt underlag, er simpelthen en fornøjelse.

Husk ski- eller cykelhjelm og håndledsbeskyttere. Win-win anbefaling: Shorts med hofte- og halebensbeskyttelse er en genial ting til både inliners og ski. Beskyttelsen isolerer nemlig så alle stolelifte opleves som de har opvarmede sæder.
Skitræning på rulleskøjter er en lang tradition i Hobro Skiklub. I starten var det børn fra folkeskolens 9 klassetrin, som f,eks. Christoffer Faarup, der kunne deltage i ugentlige træninger, som sluttede med en tur uden mor og far til Hafjell for at deltage i slalom og storslalom konkurrencer. I dag er alpinteknik træninger på hjul et familietilbud som mange medlemmer har haft mange aha oplevelser ud af. Træning udføres af klubbens egne uddannede skiinstruktører.

Hvis du på en skiskole har fået at vide:

  1. Bøj dine led så skinneben og overkrop er parallele og let forover bøjede! Så er det fordi du her kan finde det som hedder jævnvægt, hvorfra du kan lægge mere tryk på forskien så den får greb i sneen i svingets start. På inliners er det nemmere fordi du vil falde bagover hvis du ikke kan finde jævnvægt. Win-win?
  2. Du skal bevæge din krop op og ned i dine svingfaser! Så er det fordi skien er lettere at dreje når du er oppe, hvor mindre end halvdelen af din vægt kortvarigt belaster den. Når svinget er indledt, går du nedad og trykket øges til nemt det dobbelte, så skien tager godt fat i sneen og laver et flot rundt sving. På inliners er det endnu nemmere at forstå vigtigheden af disse vertikale bevægelser. Det er dem som resulterer i både svingene og fremdriften, som ikke kommer af sig selv, fordi hal-pisten ikke går nedad. Win-win?

Se videoen og prøv det selv: https://www.youtube.com/watch?v=Cv3EFonZ8eA