Uge 11,  2019 ”Ski & oplevelse”

Kære Skifolk

Næste års skitur: ”Ski & Oplevelse” er nu planlagt.  Uge 11  (lørdag 9. – 16. marts).  Tidspunktet er rykket på grund af fastelavnsugen, der falder i uge 9/10, hvor alt er udsolgt.

Som for 25 år siden, dengang i uge 7, går turen til  Østrig, det smukke vestlige Tyrol, Paznaundalen med See, Kappl, Ischgl / Samnaun (Schweiz) og Galtür.

Vi skal bo på Hotel Silvretta *** i Kappl, hvor der er skiløb, og hvorfra der er skibus til skisports-områderne i dalen.

Jeg har forudbestilt 13 dobbeltværelser og 2 enkeltværelser. 6 dages liftkort til hele Paznaundalen.

Flytransport fra Billund eller Kastrup – over Frankfurt – til Friederichshofen (nord for Bodensøen). Derfra transfer til Kappl. Eftermiddagsfly både ud og hjem. Samlet rejsetid fra Hobro i alt 10 – 11 timer.

Bemærk, at skitransport er indregnet i turens pris.

Mulighed for kør-selv. Kør-selv rabat:  kr. 2500 pr. person

Totalpris pr. person, senior (fra 61 år): kr. 9.850

Tillæg for ”unge” under 61 år: kr. 400  =  kr. 10.250

Tillæg for enkeltværelse: kr. 1400

Skiområdet: Kappl har sit eget skiområde med 42 km pister med skiløb mellem 1175 og 2720m højde. Snesikkert, hyggeligt og overskuelig med blå og røde pister. Rød piste nr. 4 går lige forbi Hotel Silvretta. Fra hovedliften ”Diasbahn” og fra centrum af Kappl går der skibus til bl.a. Ischgl op til 6 gange i timen. Køretid 15 min. I Ischgl har man adgang til yderligere 238 km pister i alle sværhedsgrader. Skiområdet i Ischgl er et af Alpernes mest snesikre med skiløb fra 1380 til 2870 m højde og med over 90% af pisterne beliggende over 2000 m. Skiområdet har et af Alpernes mest effektive liftsystemer og strækker sig også ind i Schweiz til den toldfrie by Samnaun.

Hotel Silvretta:  Direkte ved pisten i Kappl finder man Hotel Silvretta. Hyggeligt 3-stjernet hotel med 43 værelser, beliggende for enden af hovedgaden (Höfen) i Kappl i ca. 1200 m højde. Værelserne er veludstyrede, nogle med balkon eller terrasse. Ophold på hotellet inkluderer morgenmadsbuffet og 4-retters aftenmenu med salat buffet og valgmulighed af hovedretten.

Hotellet har også en lille wellnes-afdeling med sauna og infrarød-kabine. Desuden har hotellet bar, reception og elevator. Der er opvarmet rum til støvler og ski.   Gratis parkering ved hotellet.

 

Lidt historie:

I både 1994 og 95 gik uge-7 turen til Kappl med Nis som turleder. Vi rejste 50 deltagere med sovebus, som var nyt for os dengang. Vognmand Kris Bak fra Suldrup med ny sleep-liner bus--- og med 2. chauffør Torben Holm Christensen. Sovebussen var luksus og gav mulighed for 8 dage på ski.

Vi fandt skiområdet smukt og stort nok. Her var rigeligt med udfordringer til deltagerne, hvor de færreste var habile på ski. Der var undervisning for alle de fleste dage. Enkelte tog skibussen en dag eller to til Ischgl, hvor der var større udfordringer.

Vi boede på früstück-pensioner rundt i byen og spiste sammen på restaurant om aftenen. Det andet år i Kappl spiste vi på det helt nye Hotel Silvretta.  

Nogle år senere i 2003 tog Marie og jeg på vandre-sommertur i Paznaundalen . Vi boede i Kappl og kørte ud derfra og mødte virkelig smuk alpe-natur i bjergene. 

Tilmelding inden 1. sept.  

Nis Peder Juhl, 21476389   

Overfør depositum kr. 1500,-   kontonr.  9815  458 10 00567

(Restbeløbet skal indbetales i begyndelsen af december.)

 

(se billeder fra området og hotellet på google)

Betingelse: Medlemskab  Hobro Skiklub

gixmo.dk





 
 
Hobro Skiklub | Gyvelvej 3 | 9500 Hobro | CVR: 29583498 | Tlf: +45 30270485 | hobroskiklub@hobroskiklub.dk